torsdag den 31. januar 2013

tiden flyver!

Ja indrømmet det lyder som en kliché men hvor er det bare ufatteligt så hurtigt tiden går med en baby i huset! Tænk sig det er næsten 10 måneder siden at vi lå på hospitalet med lille nyfødte Carla i armene!
Nu er hun slet ikke så lille mere! hun kravler rundt i hele huset, rejser sig op overalt og intet er dermed helligt mere, for hun når alt ;)
Hun er vokset sig til en værre spasmager der elsker fjollerier og laver alverdens cirkusnumre ;)
hun ved lige hvordan hun skal charme og skal hun virkelig skrue op for charmen ja så ligger hun hovedet fint på skrå og smiler ;)
Hun har dog også en heeelt bestemt mening om tingene og kan så sandelig godt vise en tydelig utilfredshed hvis tingene ikke lige går efter hendes hoved ;)
Men altså i alt går det hele rigtigt godt, men stærkt! om en måned starter et nyt stort kapitel da Carla starter i institution den 1. marts!
Vi har lige været igennem Carla første sygedage, med høj feber hvilket betød en noget klattet Carla der hvis hun havde kunnet var kravlet ind i min mave igen ;) hun kunne slet ikke ligge tæt nok op af mig!
men hun er heldigvis helt fit for fight og sørger for at hendes mor ikke sidder stille ;)

borte borte

tit tit

puttede hos far mens feberen drillede

det er nu dejligt at far vil putte når man er syg!

appelsin er nu godt selvom  

appelsin er VIRKELIG lækker!

Mor er heldigvis også god at putte med når man er syg!


jaaa 

ud på gulvet med den!

Hvad ??

halløj du

fiiine fjernsyn!

hihi

lørdag den 14. juli 2012

Sidder her med en lille puttepige sovende på armen, der er nu noget hyggeligt over lørdagshygge <3 Vores lille fis er inde i et udviklingsspring og er derfor lettere pylret og vil helst bare ligge hos mor og far, hvilket nogle gange nu altså er meget hyggeligt ;)
Dog er det knapt så sjovt at hun er begyndt at sove frygteligt dårligt om natten, fra at sove en 8 timer i træk så vågner hun allerede efter 4 timer, dødsulten og derfra er hun vågen som minimum en gang i timen og sover bare rigtigt uroligt. Hvilket er ret hård når man er vant til at få sin nattesøvn ;)
Men hun har også brillieret i dag, hun har i et lille stykke tid været i gang med at opdage sin stemme, og skal lige love for at hun i dag VIRKELIG har fundet den! Så hun har givet den gas med skrig, skrål og råben, så der er liv og glade dage her hjemme :p
Derudover præsterede hun også at rulle fra siden og om på maven igen, ja så kan man jo blive andet end stolt! Hun var vist også selv ret tilfreds med sin præstation for hun sendte mig et stort smil ;)
endvidere har hun efterhånden rigtigt godt styr på sine hænder hvilket betyder at mors briller nu er i stor fare ;) Hun elsker nemlig og ligge og undersøge vores ansigter, men brillerne er lidt fede for dem kan man jo rigtigt få fat i!
Hendes næste projekt er tydeligvis at lære og krybe for øj hvor hun prøver ihærdigt, benene kryber der ud af, problemet er de dumme arme der ikke gider følge med, så de ender altid helt inde under maven og godt i vejen og så er det altså at frk. bliver ret så utilfreds hihi.

torsdag den 12. juli 2012

Ja har modtaget klager over manglende opdatering ;) Så her kommer en opdatering.
Carla kom til verden den 17. April kl 18:17 efter en lang og hård fødsel og efter 11 dages forsinkelse.
Dagene på hospitalet var selvfølglig fantastiske i forhold til at få lov og lære Carla at kende. Men også hårde da min blodprocent faldt en del de efterfølgende dage og vi samtidig var så uheldige at skulle tilbringe dagene på en delestue.
Så vi var glade da vi endelig kunne få lov at komme hjem! Vel hjemme slappede både vi og Carla rigtigt godt af.
Hun tog det rigtigt flot at komme hjem og tog det ligeså flot med alle besøgene.
Nu er hun så næsten 3 mdr. og tiden er gået uhyggeligt stærkt! Hvad blev der af den lille nyfødte baby? Carla vejer nu hele 7,1 kilo så er bestemt ingen lilleput! men med dejlige lækre tykke kyssekinder.
Hun har travlt med at komme frem i verden og vil bestemt ikke gå glip af noget!
Hun sover dejligt om natten, ofte tager hun 7-8 timers lur før hun vågner for at spise hvorefter hun sover videre et par timer.
Om dagen er hun en rigtig glad og nysgerrig pige der får rigtigt meget ros af sundhedsplejersken.

Vi har nu været i svømmehallen 2 gange hvilket hun er helt vild med, hun kigger nysgerrigt rundt og plasker med benene. Derfor glæder vi os rigtigt meget til at skulle starte til babysvømning til august!

Det var lige en kort update, da tiden med sådan en lille terrorist går hurtigt så lover jeg ikke at der kommer updates hver dag ;)

lidt billeder:
Lille og nyfødt

Første bad

Arbejder med far på computeren

Hygger i haven

På venindebesøg og har fundet en fiin uro

Hygger med mor efter svømmehallen

hyggesnakker med princessen

hihi

torsdag den 5. april 2012

Terrmin i morgen

Ja sørme om ikke jeg i morgen rammer 40+0 altså terminsdag! Hvilket er en perfekt anledning til at gøre lidt status og måske komme med en forklaring på hvorfor jeg har været så stille.
De sidste 3 uger har været hårde, det startede med et voldsomt kløende udsæt som lægen ikke rigtigt kunne finde nogen forklaring på, og ej eller nogen løsning på! rigtigt fustrerende da det forhindrede mig i at sove og det eneste der virkede, var konstant  at have en ispose jeg kunne flytte rundt for at køle det!
Endnu et tjek hos lægen, viste dog pludselig at mit blodtryk var højt, hvilket bekymrede lægen så jeg blev sendt afsted til tjek på fødegangen, noget af et chok! Jeg måtte ud og ringe til kasper som lige akkurart var taget afsted i skole og så få ham til at vende om, derrefter have fat på mine forældre så vi kunne låne deres bil!
Tjekket forløb okay, vi fik kørt det de kalder en CTG som måler Carla's hjerterytme og veer, Og begge dele var fuldstændigt efter bogen! De blodprøver jeg fik taget var også helt okay, Men mit blodtryk var desværre lidt forhøjet og vi fik derfor besked på at ved den mindste smule forværring skulle jeg kontakte dem!
Dagen efter stod den på mine forældres sølvbryllup, desværre efter endnu en nat uden megen søvn! Det var en rigtig hyggelig morgen men jeg havde det rigtigt skidt og i løbet af eftermiddagen blev det værre så jeg ringede til fødegangen, som besluttede sig for at de gerne ville tjekke endnu en gang, så os afsted endnu en gang!
Igen var forløbet det samme, Carla havde det godt dog var mit blodtryk forhøjet, denne gang var der dog endelig en læge der tog mit udslæt seriøst og konstaterede at det måtte være en form for nældefeber så jeg fik antihistaminer jeg skulle tage i 3 dage og så aftalte vi at jeg skulle til endnu et tjek.
Pillerne hjalp rigtigt meget hvilket var en kæmpe lettelse!
De næste dage gik okay dog stadig med de gener der var, altså væskeophobninger, hovedpine, svimmelhed alle sammen tegn på svangerskabsforgiftning.
Næste tjek på fødegangen forløb på samme måde, vi fik taget blodprøver som de ville ringe med svar på.
Næste morgen blev jeg ringet op, mine levertal var forhøjede og jeg skulle derfor have taget en ny omgang blodprøver, meget stressende besked!
Vi tog så endnu en gang afsted for at få taget blodprøver og ventede så resten af dagen hjemme på at høre fra dem heldigvis ringede de ikke (de ringer kun hvis der er noget galt)
Endnu et tjek på fødegangen forløb som de forrige gange, denne gang fik vi dog besked på at når mit blodtryk var forhøjet som det var så ville man sætte mig i gang til termin. Vi tog endnu en gang hjem med aftale om endnu en tid til tjek.
Denne gang skulle vi først have taget blodprøver, så til Jordemoder, hvor vi snakkede det hele igennem og hvordan en igangsættelse forløb og hvilken betydning det havde for selve fødselsforløbet.
Derefter afsted til fødegangen, Denne gang blev vi mødt af en jordemoder som desværre var rigtigt presset, men vi fik kørt en CTG som igen var normal, derefter forsvandt hun lææænge og kom tilbage og troede at jeg selv havde slukket for CTG, på trods af at hun selv havde slukket den, hun var tydeligt presset! men hun tog mit blodtryk hvilket pludselig var meget mærkeligt nu det har været forhøjet alle de andre gange!
Hun måtte så gå igen og der gik rigtigt længe inden hun kom igen, noget hun undskyldte mange gange, men det tog vi nu ikke så tungt, hun kunne jo ikke gøre for at der var travlt.
Hun tilkaldte så en læge og fortalte at hun havde tjekket min urin som var blank, hvor jeg måtte stoppe hende og sige at hun altså ikke havde tjekket den.. Lidt uheldigt og gjorde hele situationen meget forvirrende..
For pludselig frikendte de mig for alt, de kaldte mit blodtryk for normalt, at mine blodprøver var fine og at der aldrig havde været protein i urinen, så jeg kunne bare  gå hjem og vente på at fødslen gik i gang. MEGET forvirrende når vi alle de andre gange havde fået det stik modsatte afvide!

Heldigvis havde vi endnu en jordemoder konsultation 4 dage senere, her fik vi talt det hele igennem og forklaret hvad der var sket. Faktum er at jeg har en del symptomer og dermed været i en gråzone i forrhold til svangerskabsforgiftning, mit blodtryk har ligget i den høje ende ja, men det har omvendt ikke udviklet sig og defor har man kunne frikende mig og konkludere at min krop bare er sådan som højgravid. Derfor kan jeg nu sættes i båsen almindelig gravid :D
En helt vildt skøn følelse, selvom det betyder at jeg nu skal gå i uvished og vente på hvornår hun vil ud derinde fra :P Noget tyder dog på at hun har indrettet sig alt for godt, min mave er 5 centimeter over gennemsnittet, og hun står stadig højt så hun udnytter al pladsen der inde :P Hvilket også betyder at jeg ikke har meget plads til at spise og samtidig ligger hun og giver mig invendige blå mærker med sine skuldre så er godt øm!
Og så er kløen desværre tilbage igen, men nu er der heldigvis ikke langt igen!

Men ja i morgen hedder den altså 40+0 en dag jeg har gået og talt ned til i laaang tid, men som jo slet ikke er nogen garanti for at hun kommer!
Og så er der alle de skønne, har du født? føder du snart? puha er glad for at jeg trodsalt ikke er ramt af så slem tålmodighed for så er sådanne spørgsmål bare brænde på bålet :P
og det eneste svar på de spørgsmål er at når jeg har født så LOVER jeg ikke at holde det hemmeligt :P så, så længe jeg ikke har skrevet så har jeg ikke født ;) og nej jeg ANER ikke hvornår hun kommer, ved kun at hun har 11 dage til at finde udvejen for når jeg når 10 dage over tid så bliver jeg sat i gang :)

En lang smøre fra mig af ;)

fredag den 9. marts 2012

36+0

Ja så hedder det sørme 36+0! Tænk en gang, om en uge er det ganske okay at hun kommer ud!

Jeg er så heldig at have fået et voldsomt udslæt på ører, nakken og lidt i hovedbunden. Fik først en creme der desværre ikke virkede så har i dag været oppe og få en anden creme, og ja virker den ikke så er det bare ærgeligt for så kan de ikke gøre mere før jeg har født! Så kryds lige for at den creme virker, for NØJ det klør altså helt vildt sindssygt!!!

Derudover var jeg så uheldig at mine ben knækkede under mig på de sidste trin på trappen, så vrikkede om på foden, og faldt på alle 4, heldigvis gik det ikke udover maven og Carla men AV hvor gjorde det bare ondt og har stadig en hel del ondt efter det desværre.

I går var vi afsted til Jordemoderen, og trunten har det helt fint der inde :) Hun var dog ikke enig med den vækstskanning vi var til for 2 uger siden hvor de sagde at hun vejede 2626 og var helt gennemsnitligt, for ifølge Jordemoderen så ville det betegnes som en stor baby, hun mente i stedet at Carla først nu vejer ca 2600! Lidt sjovt at få samme vægt endnu en gang ;)

og til slut kan i da lige få spritnye billeder af maven :D



Og i samme omfang kan jeg da fortælle at jordemoderen var vild med min mave :p og forøvrigt også roste mig for vægten ;)

søndag den 4. marts 2012

35+2

Ja der har været lidt stille her inde, det beklager jeg! Men tiden flyver virkelig afsted i øjeblikket! Så kan dårligt selv følge med faktisk!
Det kan måske lyde underligt når jeg kun har skole 2 gange om ugen, men det koster virkelig meget på overskudskontoen at studere som højgravid, især når man også skal jonglere bækkenløsningen! Så bruger en del dage på at komme ovenpå igen. Har derfor også taget en beslutning om at jeg bliver nødt til at læse hjemme fra, for jeg har simpelthen for mange plukveer, menssmerter, og et bækken der bare ikke kan mere. Og ja fødslen skulle jo helst ikke gå i gang før tidligst om 2 uger ;)  Heldigvis har jeg en fantastisk studiegruppe der har lovet at ligge noter op hvilket gør det en del lettere at klare det hele! Det er virkelig noget jeg sætter pris på!

Derudover bruger jeg jo selvsagt en masse energi på at få gjort klar til Carlas ankomst og det både på det praktiske plan og det mentale plan! Det kræver altså virkelig meget energi rent mentalt til at blive klar ! For ligeså meget som jeg glæder mig til at hun kommer ud ligeså skræmmende er det altså! tænk lige om lidt er jeg nogens MOR! Temmelig fantastisk men også lettere skræmmende!
Og rent praktisk skal der jo bare være styr på en hel masse ting ;)

Ellers er der vel egentlig ikke det store at fortælle om tror jeg? Men kan da lige vise de mavebilleder jeg fik taget da jeg var 35+0 og et par billeder af hendes fine vugge (de er dog ikke lige med det bedste lys men håber i overlever!)



fredag den 17. februar 2012

33+0

Så nåede jeg endnu en ny uge i graviditeten, ifølge nettet har hun nu vægt som en melon! :p Hvilket bestemt også kan mærkes! For nøøj det er altså tungt at have den dunk, det er trodsalt ifølge vægten, 8 ekstra kilo jeg bærer rundt på!
Hun hygger sig stadig godt der inde, og reagerer mere og mere på hvis man holder på maven eller puffer lidt blidt til hende. Hun er bestemt ikke tilfreds hvis jeg læner mig for meget frem over og dermed tager lidt af hendes plads, for så er jeg stensikker på et ordentligt karatespark i ribbenene. Til dem der ikke har oplevet dette, kan jeg fortælle at det gør forholdsvis ondt!
Vi var til lægen i forrige uge, hvor hun mærkede hvordan Carla lå og jeg skal da lige love at Carla blev mopset bagefter, for nøj nogle spark hun kom med bagefter :p og så fik vi da også bekræftet at maven ikke er helt lille, den er nemlig lige lidt over gennemsnittet :p Men vægten er stadig fin :D

Alle Skavankerne er jo ikke super fede, især bækkenløsningen er ved at være rigtig slem og gør det meget svært komme omkring, men det er vist bare en del af pakken, så for det meste har jeg bare affundet mig med det :)

Om aftenen bliver der sunget se min kjole, hvilket hun virkelig reagerer på, hun bliver virkelig aktiv i starten men falder lige så stille til ro og når sangen er slut ligger hun helt stille, hvilket betyder at mor her kan få lov til at sove :p Man har vel lov at håbe på at effekten er den samme når hun er ude? hehe..

Til slut får I lige et nyt billede af dunken :D