Men det er nu alligevel intet mindre end en fantastisk oplevelse! Det er fuldstændigt vidunderligt når hun sparker igennem, og endnu mere fantastisk når hun reagerer på Kasper <3 og ingen tvivl om at hun vist allerede er ganske godt klar over hvem hendes far er!
Men ligeså meget som det er helt vidunderligt lige så mange bekymringer bringer det også med sig! Så som når hun lige vælger at være søndagsdoven og ikke være så aktiv, eller når hun først gider at give tegn fra sig når Kasper taler til hende, jaa hun er vist fars pige, for mine forsøg på kontakt får sq ingen reaktion :p
Nu nærmer næste skanning sig jo også, og selvom jeg glæder mig til at se hende igen så starter bekymringerne da også, for hvad nu hvis hun ikke er helt stor nok? eller de finder noget andet bekymrende! Ja det er nok at være overbekymret men efter vi til MD fik afvide at der kun var 2 kar i navlesnoren i stedet for 3 (som jeg lige igen pointerer, nu kun betyder at hun kan være lidt mindre ved fødslen, men har ingen betydning for livet uden for maven, ej heller for hendes udvikling!) så har jeg bare svært ved at være afslappet omkring det! Prøver dog at holde fast i bare at glæde mig :)
Desuden er bekymringerne nok også noget jeg bare må affinde mig med, det er vidst en del af det at blive mor ;)
Jeg vil slutte for i dag med et billede af prinsessens kommende karet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar